Kampen om læserne udspiller sig i stigende grad på nettet, og derfor var 30 af bogbranchens aktører indtil for to uger siden registreret på en hjemmeside, der sammenligner bogpriser. Men det er slut nu, skriver Politiken.
Aktørerne har nemlig trukket sig i protest, fordi landets største forlag, Gyldendal, har købt hovedparten af bogpriser.dk.
- Gyldendal kan ikke alene se, hvilke priser og rabatter, der bliver givet. De kan også se, hvor mange bøger det enkelte initiativ flytter, siger direktør i internetboghandlen Saxo, Jørgen Balle Olesen.
Den kraftige mistillid har sendt Gyldendal i tænkeboks, for en prissammenligning uden de andre aktører er uinteressant. Derfor overvejer forlaget ejerskabet.
Det skønnes at hver tiende bog købes på nettet. I alt omsætter bogmarkedet for fire mia. kr. årligt.
fredag den 10. oktober 2008
Bogbranchen boykotter Gyldendal
Etiketter: Bøger


