tirsdag den 28. juli 2009

Gulerod-jordskokkesuppe

Det skal du bruge:

200 g gulerødder
300 g jordskokker
2 mellemstore løg
2 fed hvidløg
1 chili
evt. 1 bundt persille
4 spsk. olivenolie
1 l vand
salt
sort kværnet peber
1 ½ dl yoghurt naturel 10%
1 citron

Sådan gør du:

Hak løg, hvidløg og chili fint, og sautér det i olivenolie, til løgene er klare. Skær jordskokker og gulerødder i grove tern og sautér dem i 10 minutter sammen med løgene. Hæld vand på, bring suppen til kogepunktet, og lad den simre ved svag varme i 30 minutter. Tag suppen af blusset, og blend den til en ensartet konsistens. Hæld evt. suppen gennem en si, varm den igennem, og smag til med citronsaft, salt og peber. Skær lidt gulerødder i tern, rist dem på en pande og vend dem eventuelt med hakket persille. Servér suppen rygende varm, med gulerodsternene, en teskefuld yoghurt og en citronbåd.