torsdag den 27. august 2009

Jude Law kommer til Helsingør

Kronborg Slot bliver drysset med stjernestøv, når selveste Hollywood rammer Helsingør: kvindebedårer Jude Law skal spille titelrollen i 'Hamlet'



Lur os, om ikke Helsingørs befolkning i august vil mærke en markant forøgelse af antallet af unge kåde kvinder i området.
Selveste Jude Law kommer nemlig til byen, når han fra 25.-30. august skal spille hovedrollen i en teateropsætning af 'Hamlet' i Slotsgården på Kronborg Slot.
Det er det engelske teater Donmar Warehouse, der kommer direkte fra West End i London, der gæster Danmark med premiere 25. august klokken 19.30.
Jude Law er én af sin generations mest anerkendte skuespillere med filmopgaver, der tæller blandt andet 'Closer', 'Alfie', 'The Aviator', 'The Road to Perdition', 'Cold Mountain' og 'The Talented Mr Ripley' - de to sidstnævnte indbragte ham begge en Oscar-nominering.